FaciliteterFysiske omgivelser og lokalplan • Fælleshus og værksteder • Grundejerforening og fælleskasse • Projekter i naturområdet
Fysiske omgivelser og lokalplan
På et tidligt tidspunkt i initiativets forberedelsesfase blev det besluttet at Levefællessabet skulle starte på en bar mark. Beslutningen om at starte helt fra bunden udsprang af et ønske om at kunne give landskabet og husene netop det udtryk og den placering vi ønskede. 1 1993 købte Landsbyfonden så en mark på 40 tønder land beliggende op til Herskind, 16 km vest for Århus. Hertha Levefællesskab er i dag et udbygget bygningskompleks med tilhørende grønne arealer og marker, der breder sig ned over højdedraget mod engarealerne ved Lyngbygårds å. Husene i Hertha Levefællesskab er igennem vores snart 12 årige levetid løbende kommet til; hver med sit personlige formsprog. De fleste huse er inspireret af Rudolf Steiners impulser til arkitektur, og der er gennem tiden blevet arbejdet meget med at forme og udvikle Levefællesskabets samlede udtryk og formsprog. Levefællesskabets fællesarealer danner således de åbne områder, som dels føjer bygningerne sammen, dels udgør de ’mellemrum’, hvor mennesker kan mødes og udfolde sig. Landbrugsbygningen står som et markant bygningsværk i landskabet; et forbindelsesled mellem kultur og natur, der danner overgangen mellem det bebyggede område og det omkringliggende landskab med landbrugsarealer, skov og eng. Der er udarbejdet en deklaration for hele området. Lokalplanen for Hertha Levefællesskab er udarbejdet i samarbejde med det tidligere Galten Kommune med det formål, indenfor den aftalte ramme, at kunne videreudvikle etableringen af Levefællesskabet med dets formål. Lokalplanen har titlen: Lokalplan 4.B. 3-02 og kan besigtiges på Skanderborg Kommunes hjemmeside. (til top)
Læs Deklaration for Hertha Levefællesskab
Læs lokalplan for området
Fælleshus og værksteder
I 2002 opførtes 1. etape af Levefællesskabets fælleshus. Opførelsen var kulminationen på en idé- og projekteringsfase, som tilbagevendende har stået på siden Levefællesskabets start, og realisationen af fælleshus-idéen var derfor en stor begivenhed i Levefælleskabet. Fælleshuset består af en værksteds-del, vores fantastiske bageri, og en ’levefællesskabs-del’ med cafélokale, køkken- og toiletfaciliteter samt et varelager. Fælleshuset benyttes hver eneste dag af mange mennesker, og Levefællesskabet er blevet en markant ressource rigere med dette hus. Der arbejdes henimod at kunne realisere 2. etape af fælleshuset, som bl.a. skal bestå af en stor sal med tilhørende storkøkken-faciliteter. Foruden bageriet er der en række andre værksteder rundt omkring i Levefællesskabet, som fungerer som beskyttede arbejdspladser for bofællesskabernes beboere og eksterne ansatte. Overfor fælleshuset ligger den lille hyggelige vævestue. I staldområdet holder både landbrugsværkstedet og mejeriet til, og ved vores store drivhus har gartneriværkstedet sin base. Køkken- og vaskeriværksted findes i Herthahus. Værkstedsaktiviteterne i Hertha Levefællesskab er i høj grad med til at skabe den levende atmosfære på stedet. Der er alle dage liv og virke rundt omkring i krogene, og værkstederne spiller på denne måde en vigtig rolle i Levefællesskabets integrationsbestræbelser. (til top)
Grundejerforening og fælleskasse
For området Hertha Levefællesskab fungerer stedets Fællesledelse som Grundejerforeningens bestyrelse. Alle beslutninger vedr. vejanlæg, fællesarealer, antenneforhold mv. træffes af Fællesledelsen på baggrund af deklarationens og lokalplanens bestemmelser og efter behørig afstemning med Landsbymødet. I Levefællesskabet håndterer vi fælles økonomiske anliggender gennem en fælleskasse, som alle beboere fast indbetaler til. Grundejerforeningens forskellige udgifter dækkes af fælleskassen. Derudover dækker fælleskassen driftstilskud til fælleshus, opsparing til udvidelse af samme, fælles investeringer samt kulturelle initiativer. Fælleskassen administreres af en mandatgruppe nedsat af Fællesledelsen. (til top)
Læs mere om Fællesledelsen
Projekter i naturområdet
’Spor i landskabet’
Projekt ’Spor i landskabet’ åbner markerede spor i hele landet. Dette projekt giver borgerne mulighed for at gå på stier og i markskel, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Herskind har sit udgangspunkt I Hertha Levefællesskab, og ad en 4 km afmærket rute kommer man ned over Herthas landbrugsjord, forbi nordeuropas største mergelgrav, og videre ned i Lyngbygårds ådal. Turen fortsætter op langs den restaurerede Herskind Bæk, der løber i bunden af den græsbevoksede ås. Turen slutter ved at gå gennem parcelhuskvarteret og ender igen på Herthas parkeringsplads. Hunde skal holdes i snor på hele sporet. Se www.spor.dk
Vådområde i Lyngbygårds ådal
Da Landsbyfonden i midten af 90’erne købte jord ved Herskind for at grundlægge Hertha Levefællesskab, købte Landsbyfonden tillige et lille stykke eng med. Dette lille areal har været til stor glæde for de køer og kvier der gennem tiden har afgræsset stykket, men i høj grad også for Levefællesskabets beboere såvel som borgerne i Herskind By. Landsbyfonden gav nemlig tilladelse til at ’Spor i Landskabet’ kunne lægges ned over engstykket, så brugerne af stisystemet fik adgang til åen. Da det daværende Århus Amt begyndte jordfordelingen for at gennemføre et vådeområde-projekt, fik Landsbyfonden mulighed for at få erstatning, sælge arealet eller købe mere. Landsbyfonden valgte at gå efter et større sammenhængende stykke langs åen. Nu er jordfordelingen faldet på plads og nu begynder et nyt stykke arbejde: Hvordan skal området bruges, hvordan sikres at arealerne holdes lysåbne ved f.eks afgræsning og hvordan sikres offentligheden adgang? Landsbyfonden ønsker med sin erhvervelse af engarealet, i alt er der tale om 3 ha, at sikre, at offentligheden fortsat kan få adgang til selve området og om muligt til åen. Denne offentlige adgang, der vil foregå ad en afmærket sti – eller på en bro – vil selvfølgelig skulle tage hensyn til fuglenes yngleperioder, men ellers er det ikke den type færdsel, der forstyrrer fuglene. Det viser erfaringer fra f.eks. vejlerne. (til top)
| Kommunikation | ||||||||
| Mandatgrupper |