Grundtanker

Her kan du læse om de grundtanker og principper, der danner kernen i Hertha Levefællesskabs værdigrundlag.

Omvendt integation • Antroposofi • Bæredygtighed • Socialøkologi • Samspil med verden

Omvendt integration
Begrebet omvendt integration er den bærende grundtanke i Hertha Levefællesskab. Integration har længe været samfundets mål i forhold til omsorgskrævende grupper; en mod-strategi mod institutionalisering. Ideen om integration, om igen at leve tættere sammen med gamle, psykisk udviklingshæmmede, invalider osv., er måske opstået ud fra en ubevidst fornemmelse af, at samfundet har brug for de kvaliteter, som disse mennesker bringer med sig. Hvis samfundet var mindre splittet, og hvis det i hele sit væsen var mere venligt og imødekommende, ville en total integration være både rigtig og problemløs. Men at anbringe f.eks. hæmmede i en sammenhæng, hvor de er uønskede, fører kun til ensomhed. Den første grundtanke i initiativet Hertha Levefællesskab er derfor at gennemføre en ønsket og gensidig integration. I Hertha Levefællesskab har vi vendt begrebet ’på hovedet’ og stillet såkaldt normale mennesker overfor valget at lade sig integrere med voksne udviklingshæmmede mennesker. Ethvert menneske der flytter til Hertha Levefællesskab har derfor sagt aktivt ja til at leve i tæt naboskab med udviklingshæmmede mennesker og ser dette som en særlig kvalitet. På denne måde befordrer vi den positive og gensidige integration. Måske er det også en bestræbelse i denne retning man kan få øje på, når man fra samfundets side på det seneste er begyndt at indføre begrebet ’inklusion’ som afløser for ’integration’ indenfor det pædagogiske område. I så fald er det en meget positiv bevægelse. I Levefællesskabet har vi ikke et særligt regelsæt for vores færden og for omfanget af vores ’integrations-aktiviteter’. Hvert enkelt menneske vælger i frihed sin formåen ud fra egne ressourser og ståsted i livet. Vores målsætning med omvendt integration er et udtryk for menneskelige intentioner, og den næres af positive overskudskræfter, ikke af påbud. (til top)


Antroposofi
Hertha Levefælleskab henter sit værdimæssige fundament i Rudolf Steiners pædagogiske og sociale impulser. Rudolf Steiner grundlagde antroposofien; en livsanskuelse og et menneskesyn der siden har inspireret mange mennesker og initiativer indenfor bl.a. undervisning, pædagogik, lægekunst, landbrug og arkitektur. Indenfor antroposofien er det en grundliggende opfattelse at ethvert menneske er et evigt sjæleligt-åndeligt individ. Udgangspunktet er reinkarnartionstanken; den anskuelse at ethvert menneske har levet før på jorden og at der vil følge flere liv efter dette. Ud fra denne anskuelse må handicappet hos de udviklingshæmmede udelukkende søges i den arvelige del af mennesket, mens individet, jeg’et, som sådan ikke kan være sygt. Kroppen kan være et så svagt instrument for menneskets jeg, at dette ikke rigtig kan forbinde sig med organismen, men må forblive i menneskets omkreds. Hvis det forholder sig således, må et medicinsk-terapeutisk-pædagogisk arbejde gå ud på at skabe en bedre forbindelse mellem det arvelige legeme og det sjælelig-åndelige individ. Når sjælen forbinder sig kraftigere med legemet, foregår der en inkarnationsproces, og det er denne proces der søges understøttet i antroposofisk inspireret arbejde med hæmmede. I Hertha Levefællesskab står ethvert menneske frit i forhold til sine egne idealer og synspunkter. Vi har ikke en dogmatisk tilgang til vores værdigrundlag. Vores fælles fundament består i, at alle beboere accepterer og respekterer, at antroposofien er den grundliggende inspiration i vores fælles beslutningsprocesser og prioriteringer, i landbrug, forskning og fødevareforarbejdning i form af en biodynamisk tilgang til jordens ressourcer og i det helsepædagogiske arbejde med de udviklingshæmmede. Indenfor alle områder tilstræber vi at opretholde en dynamisk balance mellem idealerne og den fælles virkelighed. (til top)

Bæredygtighed
I Hertha Levefællesskab tilstræber vi bæredygtighed på alle niveauer. At tænke i bæredygtighed er i økologisk forstand efterhånden blevet alment anerkendt. I Hertha Levefællesskab ønsker vi at supplere begrebet om bæredygtighed med en social dimension, og social bæredygtighed har været en grundtanke siden initiativets start. Det er vores grundsyn at mennesket er det overordnede væsen i jordens liv – så at sige jordens formål. Omsorgen og plejen af vores livsgrundlag - jorden og alle dens levende væsener - er helt i hænderne på menneskeheden. I samspil med det naturgivne grundlag må vi skabe samfund, som er baseret på solidaritet og accept af alle mennesker. Et bæredygtigt samfund må således hele tiden arbejde på at integrere alle. En kultur må sige ja til sine gamle for ikke at miste visdommen, erfaringen og ikke mindst døden som positive elementer. Den må kendes ved sine udviklings-hæmmede for at omsorg, selvopdragelse og menneskelig varme stadig kan være begreber med et reelt indhold. Den må anse sine unge som en udfordring og et potentiale for at opretholde idealer og lysten til at eksperimentere. Alle grupper i samfundet har noget at give til helheden, og kan derfor ikke undværes, hvis ikke samfundet skal komme ud af balance. Derfor kan et samfunds kvalitet også måles på dets evne til at tage vare på sine svage grupper. Vores bestræbelser på økologisk bæredygtighed viser sig i en række initiativer i både fælles og privat regi. Indenfor byggeri lægger vi lægt på en høj byggeøkologisk standard, og alle byggeprojekter godkendes af Fællesledelsen bl.a for at opretholde denne standard. Indtil nu er det lykkedes at realisere et byggeøkologisk ideal indenfor maling (forskellige naturmalingstyper inde og ude), isolering (papiruld, halm) og opvarmning (massseovne, brændeovne, naturgas). Herudover er der solfanger på en del huse, lergulv samt fundament af muslingeskaller i halmhusene, regnvandsopsamling og genbrug af gråt spildevand. Som det nu efterhånden er alment anvendt, praktiserer vi også affaldssortering m.h.p. genbrug, og der er initiativer igang for at styrke dette felt yderligere. I gartneri og landbrug praktiseres den biodynamiske metode, som lever op til tanken om økologisk bæredygtighed samt tilfører denne tanke ekstra dimensioner. Udover byggeøkologien lægger vi også vægt på bygningernes æstetiske udtryk og indbyrdes sammenhæng, og de fleste bygninger er inspireret af Rudolf Steiners impulser til en organisk og levende arkitektur. Som helhed er Levefællesskabets fysiske udtryk ligeledes tænkt i en organisk sammenhæng, og vi lægger stor vægt på plejen og udformningen af vores fælles arealer som en del af helheden. Også her er det vores virkelighed at arbejde med en dynamisk fremgangsmåde, der tilstræber en finde en balance mellem den enkeltes og helhedens behov. Indenfor det private byggeri forsøger vi derfor i vid udstrækning at imødekomme den enkelte Herthaborgers visioner og ideer til egen bolig. (til top)

Socialøkologi
Det er en socialøkologisk grundtanke at ikke blot naturen, men også det sociale felt med alle dets facetter, kan ses som en helhed med sine egne lovmæssigheder. Dette har også for Hertha Levefællesskab været et ledemotiv siden den spæde start. Vi må gøre xe "Det sociale"det sociale til genstand for fordomsfrie iagttagelser, og vi må hele tiden bestræbe os på at kunne iagttage os selv og blive klogere af det. Gennem vores nu snart 12 årige eksistens har der kontinuerligt været arbejdet med at styrke og udvikle et fælles billede af, hvor Levefællesskabet skal bevæge sig hen. Dels afholder vi udviklingsseminarer, hvor alle Herthas beboere og nært tilknyttede mennesker deltager. Disse seminarer gennemføres oftest med ekstern assistance fra trænede konsulenter i socialøkologi. Desuden tages hele vores organisation med vedtægter, samarbejdsaftaler m.m. med jævne mellemrum op til revision og nyformulering. Opgaven for så stor en organisme som Hertha Levefælleskab, hvor både mange ressourcer og mange behov er samlet, er at få de gode ideer og de reelle behov omsat til handling, så alle kan se sig selv i helheden. At nå til fælles xe "beslutninger"beslutninger i en stor gruppe er en social udfordring, nærmest en kunstart, som til stadighed må øves. I Levefællesskabet arbejder vi kontinuerligt på at udvikle vores beslutningsprocesser og - evner i takt med Levefællesskabets virkelighed. Og det er en dynamisk proces der aldrig slutter. Vi er bevidste om, at den måde vi arbejder med demokratiske processer og konsensus på, ikke altid er enkel. Den kræver atxe "konsensus" alle er medlevende i processen og aktivt deltagende i beslutningerne. Vi prøver så godt det er muligt at modarbejde hierarki og fåmandsvælde, men oplever dog også at nogle kan føle sig sat uden for beslutning; med uoverensstemmelser og evt. konflikter til følge. Ideelt set er konflikter - store som små - et tegn på at noget skal fornyes. Vi har derfor i flere situationer brugt ekstern hjælp for at opklare og bevidstgøre os om, hvad en opstået konflikt ville fortælle. Vi har ikke fundet de vises sten, og vi har heller ikke opskriften på, hvordan man undgår eller løser alle konflikter mennesker og grupper imellem. Men det er vores overbevisning – og erfaring indtil nu - at en ideel situation skabes, når den enkeltes talent og evner føjes sammen med de andres talent og evner i et samarbejde frem mod etxe "fællesbillede" fælles billede, og at dette ofte føder ideer, som viser sig at kunne realiseres og stå sin prøve i den fælles virkelighed. (til top)

Samspil med verden
Ethvert fællesskab, der handler og virker ud fra en bestemt anskuelse af tilværelsen, løber en risiko for at blive en afsondret organisme og ende i selvtilstrækkelighed. En af måderne til at undgå dette er at være bevidst om organismens åndedræt; om der er harmoni mellem indånding og udånding. Mellem Levefællesskabet og det omgivende samfund må der være en stadig og livlig kontakt. Der må på alle områder finde en xe "udveksling"udveksling sted af ideer, mennesker og produkter. Stedet skal ikke skabe rammer for alle behov, og xe "selvforsyning"selvforsyning må ikke blive et mål i sig selv. Sådan var visionens syn på udveksling med omverdenen, og sådan forsøger vi efter bedste evne at gøre i ånds- og kulturlivet, i det organisatoriske område og indenfor virksomhed og økonomi. (til top)